SKOVHULEN - Privat pasningsordning

Main Content

Skoven

Som pædagogisk tilbud har vi inddraget ca. 1 td. land af det nærliggende naturområde, hvor børnene foruden den friske luft og sollys, får styrket deres motorik. Der er desuden tid til fordybelse og mulighed for at lære via deres sanser, både om dyr og planter. Vi nyder at følge årets gang og naturens skiften. For at få så meget som muligt ud af skovområdet, har vi bygget en shelter og en bålhytte. De danner rammen om et tiltrængt hvil, og vi nyder gerne vores bålmad og varme cacao, omgivet af ro, fuglefløjt og bålrøg.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

HJEMMET

Når ikke skoven kalder, er vi hjemme i vores store have. Der har vi dyr der skal passes, kæles med og fodres. Når årstiden er til det, er der frisk frugt i haven - lige til at spise. Vores store sandkasse er et yndet legested. Der graves huller, bages sandkager i legehuset og laves huler i klatretræet. Når vejret tillader det spiser vi bålmad nede i vores hyggelige bålhjørne. Suppe, pandekager og pasta-kødsovs er ynglingsretter og står tit på menuen. Indefor er der indrettet en børneafdeling, i forlængelse af privaten. Her har vi vores eget køkken, hvor der dagligt bages. Rundt om bordet kommer børnenes kreative sider frem med lim, saks, farver, glimmer og karton. En gymnastiksal har vi også - og den giver sved på panden........børnenes pander. Der er klatrevæg, ribber, edderkoppenet, kolbøttestang og en masse bløde puder.

 
 
 
 

SAMMENHOLD

NATUREN

KÆRLIGHED

MOTORIK

/Heidi ogMulle - Telefon nr: 62 68 19 15 - Email: Skovhulen5600@gmail.com